top of page

FOTO: Emma Ishøy

GENNEM HUDEN

er en kunstnerisk musikdramatisk duo bestående af sanger og skuespiller Helene Hasseriis Holten og sanger og akkordeonspiller Justine Boesen

MANIFEST OG VISION

1. MÆRK GENNEM HUDEN - LED EFTER VIBRATIONERNE

For os er musik vibrationer. Vibrationer, som uanset ens baggrund, vækker noget både bevidst og ubevidst i kroppen og sindet. Vi tror på, at musikken er et sprog, som altid kan bruges, når ord ikke er nok. Et sprog der mærkes gennem huden. Vi arbejder med, skaber og formidler vores musik fra dette sted - Gennem Huden. Vi søger, at publikum også skal opleve herfra.

 

2. LED EFTER DIN RESONANS - SUSET

Vi tror på, at hvis vi mærker noget, som resonerer i os, så resonerer det også i andre. Vi har fokus på vigtigheden af vores egne oplevelser og levede liv, og det bruger vi, når vi arbejder. Vi blotter noget i os selv, og vi leder efter suset - det sus, som opstår, når noget resonerer i os. Dette forpligter vi os på, at stille til rådighed for publikum. 



3. UDFORDR MUSIKKENS VÆSEN - SØG LEGEN OG DET FRIE

For os er musik og lyd frihed og leg - musikken kan alt. Vi forpligter os på at udfordre musikkens væsen og vores egne og publikums musikalske og lydlige vaner - vi undersøger, hvad musikdramatik kan være, og hvordan vi kan omforme ting, oplevelser eller stemninger til lyd og musik. Dette legende og frie fald ind i musikken udfolder sig både i vores opsætninger, kontakt med publikum samt i vores arbejdsrum. 

 

4. SKAB RUM FOR FÆLLESSKABETS KRAFT

For os er musik fællesskab. Vi har selv oplevet den stærke kraft, som opstår, når folk er sammen om og i musikken. I vores arbejde søger vi at skabe rum for, at denne kraft kan opstå. For at gøre dette, skal vi først og fremmest skabe et rum, hvor alt sker i nuet. Derfor skaber vi også al lyd på scenen som til en koncert. Vi tror på, at vi mangler rum som disse. Rum hvor vi insisterer på nuet, og hvor der derfra kan opstå et fællesskab på tværs. Vi er inspireret af og har selv fundet hinanden gennem det musikdramatiske samspil - det sted hvor alt foregår nu og her, sammen.  Vi forsøger at lade nuet strække sig videre ud og inspirere folk uden for teatersalen. Vi tror på, at musikdramatikken kan samle folk på tværs af alder, religion og etnicitet. 

 

 

5. SØG AT ÅBNE NYE KAMRE HOS PUBLIKUM

Vi tror på, at musikdramatik kan give mulighed for, at folk kan forstå dem selv og andre på en ny måde - når vi tilføjer musik til det dramatiske rum, så åbner det op for ukendte og ubevidste kamre, som tillader publikum at se sig selv og andre på en anderledes måde. 

 

Vi vil give publikum mulighed for at mærke, at musikdramatik kan give nye perspektiver på tanker og oplevelser. 

 

 

6. STEMMERNE, KLANGEN OG AKKORDEONET SOM HJERTET

Akkordeonet og vores stemmer er hjertet i vores musikdramatik. Med akkordeonet og stemmerne binder vi vores lydlige landskab sammen og de producerer al lyd. Vi arbejder med akkordeonet og stemmerne som sit eget væsen. Væsener som trækker vejret, som er organiske og som er bevægelige. 

 

For os er der noget helt særligt i stemmens klang. De følelser og stemninger, stemmen kan formidle og frembringe, når man lader den være stor, grim, skinger, inderlig og porøs taler til os. Vi arbejder med samklang og stemmer, som kommer af hele kroppen. 

7. DET CIRKULÆRE SOM INSPIRATION

Vi er begge af flere omgange blevet provokeret af vores tids måde at se samfundet på. Vi har oplevet, at alt skal gå hurtigt, alt skal være effektivt, og den, der råber højest, bliver hørt. Vi oplever at det vigtigste i livet er blevet et ´jeg´, og vi oplever at man allerhelst skal forstå alt  - og hvis du gerne vil fremad, så er det vigtigt at vide en masse, have en holdning til alt og ikke afvige fra den. 

 

Men med vores kunst ønsker vi at stå for det modsatte - for vi oplever ikke, at kunsten rører os og invitere os ind, hvis vi går med præmisserne ovenfor. 

Vi går derfor til vores arbejde med en cirkulær tankegang om at ting gentager sig i et uendeligt væk.
For os handler det ikke om at ville fra A til B, at nå til en slutning eller om at have en bestemt holdning. Det er derimod vores mål ikke at skabe definerede lineære fortællinger - for vi oplever ikke selv, at det er sådan, vores liv forløber. Livet er snørklet, vejene at gå er uendeligt
 mange, og vi kan selv vælge hvordan vi vil fortælle og forstå verden omkring os. 

 PROJEKTER 

2024: TEATER MOMENTUM CO - PRODUKTION
"HVEM ER PALINKA?"

FOTO: Emma Ishøy
Musikdramatik af Genne, Huden - Hvem Er Palinka

2022/2023: TEATER V AT CPH STAGE PRODUKTION
HUD

FOTOS: Kasper Emil Bjerno

          JUSTINE BOESEN     |     HELENE HASSERIIS 

bottom of page